VEJLE  FODBOLDDOMMERKLUB

   
  Forside/Aktuelt - Kalender - Dommerpåsætter - Dommerklubben - Bestyrelse - Udviklerudvalg - Aktivitetsudvalg - Referater -  Dommerkurser -  
  Fodboldloven - Retningslinier - Honorarer - Links -  



 



Fodboldloven


 

Der spilles efter Dansk Boldspil-Unions Fodboldlove (pdf)

I rækker, der afvikles, under DBU Jylland, afvikles kampene  efter Fodboldloven udgivet af Dansk Boldspil-Union med de undtagelser, der er beskrevet i DBU Jyllands Håndbog for de enkelte rækker.
Nedennævnte ændringer er såvel lovmæssige ændringer, som præciseringer af eksisterende love.
Ændringer træder normalt i kraft i turneringer under DBU (§3 turneringer) ved turneringsstart efter sommerferien
og for Lokalunionerne 1/2 år senere pr. 1/1.
Samtidig med de lovmæssige ændringer udgiver DBU også Retningslinier for en kamps afvikling. Se nærmere under dette punkt.
 

 
 
Ændringer pr. 1/1-2007

Afvikling af Straffesparkskonkurrence:
 

Ændringer pr. 1/1-2006

Smykker:
Alle smykker, almindelige som piercing, skal fjernes inden kampens begyndelse. Tape over smykker er altså ikke mere tilladt. Efter kampens start advares spilleren hvis han/hun ikke har fjernet smykker/piercing.

Farligt spil med kontakt
:
Der er sket en opstramning ved farligt spil med efterfølgende kontakt. Fremover skal der dømmes direkte frispark ved kontakt. Skønner dommeren, at kontakten kunne være undgået, kan spilleren, der er årsag til kontakten, advares og i grovere tilfælde udvises.

Indkast
:
Fremover skal alle modspillere være mindst 2 meter fra det sted på sidelinien hvor indkastet tages.

Off-side
:
Definitionen - en overvejende del af kroppen (> 50 %),  er ændret til - en del af kroppen (> 0 %). Armene opfattes i denne forbindelse ikke som en del af kroppen.

Igangsættelse
:
Hvis en udskiftningsspiller indtræder på spillepladsen, mens spillet er i gang, stoppes spillet, udskiftningsspilleren tilbagevises og advares og spillet sættes i gang med et indirekte frispark (tidligere lod dommeren bolden falde) til modspillerne fra det sted, hvor bolden var, da spillet blev stoppet.
 

Ændringer pr. 1/1-2005

Afvikling af Straffesparkskonkurrence:
 

Ændringer pr. 1/1-2004

Afvikling af Straffesparkskonkurrence:
Vinderen af lodtrækningen i forbindelse med en straffesparkskonkurrence bestemmer, hvilket hold der skal tage det første spark (tidligere var det vinderen, det skulle tage det første spark).
Øvrige procedurer omkring straffesparkskonkurrencen er uændret.
Bemærk dog at i kampe under JBU gælder den gamle regel også i 2004, at holdet, der vinder lodtrækningen, skal tage
det første spark.

 
 
Ændringer pr. 1/1-2003

Målmand
Angribes målmanden korrekt med skulderen (skulder mod skulder og ikke hasarderet, voldsomt eller med unødig stor kraft) når han holder bolden tildeles han et "indirekte frispark".
Definitionen af hvornår målmanden "har kontrol over bolden med hænderne" er udvidet. Se lovhåndbogen §12, Internationale afgørelser.
Hovedindholdet er, at målmanden har kontrol over bolden med hænderne, når han - holder bolden med én eller begge
hænder / hånddribler med bolden / luftdribler med bolden., uden at den rammer jorden. 
Det betyder, at ingen spiller må genere målmandens frigørelse af bolden, fx. ved at -  bevæge sig foran ham / forsøge at sparke eller heade til bolden, mens målmanden har kontrol over bolden med hænderne eller er ved at skille sig af med den / angribe målmanden med skulderen.
 
 
Ændringer pr. 1/1-2002

Smykker:

Spillere, der spiller med ørenring, der ikke er tapet ind og dermed er farlig for modspillerne i nærkampe, skal fremover advares og bortvises for at få forholdet bragt i orden. Piercing er ikke tilladt selv med tape over.
 
 
Ændringer pr. 1/1-2001

Målmand:
4-skridts regelen er fjernet. Fremover skal målmanden frigive bolden til spil indenfor 6 sek. uanset antallet af skridt. Øvrige regler vedr. målmandens rettigheder og pligter er uændrede.

Slag på afstand:
Åstedet for slag på afstand, kast og spyt, er ændret så åstedet fremover er der hvor "slaget" rammer/ville ramme og ikke hvor "slaget" begynder.
 
 
 
Bliv dommer - og døm selv !
  TOP